fbpx
TRASBO A/S udvider direktionen med COO Christina Guldhammer

TRASBO udvider direktionen

27/10/2023

TRASBO udvider direktionen

Der er fart på i servicevirksomheden TRASBO. Og det gælder også på direktionsgangen, der nu bliver styrket med Christina Guldhammer, som fra 1. november indtræder som vicedirektør / COO.

“TRASBO er blevet en stor forretning, og jeg finder det nødvendigt at styrke, forbedre og supplere min funktion. Det gør jeg for at sikre, at vi fortsat er en attraktiv virksomhed for medarbejdere og kunder, og fordi vi har sat endnu mere turbo på vores salgsaktiviteter, digitalisering og bæredygtighed. Derfor har jeg valgt at udnævne Christina Guldhammer til vicedirektør, og jeg glæder mig meget over denne udvidelse af direktionen,” siger Birgitte Trasbo, direktør i TRASBO A/S.

41-årige Christina Guldhammer har i mere end et årti arbejdet i nogle af Danmarks største virksomheder, A.P. Møller-Mærsk samt Novo Nordisk og arbejdet i både HR, økonomi, IT og drift. Christina har gennem årene været involveret i mange forskellige projekter, hvor de seneste har været præget af digitale transformationer. De seneste to år har Christina arbejdet sammen med TRASBO omkring netop digital transformation.

“Jeg er bare blevet gladere for hver dag, jeg har været hos TRASBO. Det har føltes som om, det har været lige præcis dette sted, det var meningen, jeg skulle ende. Her kommer alle mine tidligere erfaringer i spil, og jeg gør en forskel for og sammen med mine kollegaer. Når vi siger, at det handler om mennesker, så kan jeg bekræfte, at det mærkes. Hver dag. Så jeg er meget stolt af at kunne påtage mig et endnu større ansvar for TRASBOs fremtid,” siger Christina Guldhammer, vicedirektør hos TRASBO.