fbpx
Trasbo leverer sikker professionel rengøring

Sikker og professionel håndtering

17/03/2020

Hos TRASBO følger vi den nuværende situation omkring Covid-19 nøje. Som servicevirksomhed føler vi et særligt ansvar for at leve op til de retningslinier myndighederne udstikker i disse dage, og vi arbejder på at bidrage til en sikker og professionel håndtering af den smitterisiko, vi alle befinder os i.

Det er vigtigt, at vi alle gør os det klart, at der er tale om en alvorlig situation. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vi alle værner om vores medmennesker – kollegaer, borgere, kunder, samarbejdspartnere. 

Det ansvar tager vi på os hos TRASBO.

Der er stadig mange mennesker, som ikke har mulighed for at blive hjemme i denne tid. Selvom store dele af samfundet er lukket ned, så er der stadig opgaver, der skal varetages. Også hos TRASBO, og vores medarbejdere er klar på at løfte deres del af opgaven. 

Vores medarbejdere er alle informerede om de ekstraordinære tiltag TRASBO har iværksat for at kunne leve op til vores forpligtigelser overfor vores kunder. Vi tager ikke chancer, vi har klare procedurer omkring håndtering af materialer, smitterisiko og de udsatte befolkningsgrupper, som vi er vant til at håndtere, og som i den grad har brug for os i denne tid. 

Har du spørgsmål til TRASBOs håndtering af situationen er du velkommen til at skrive til trasbo@trasbo.dk