fbpx
Tøjvask til visiterede borgere_TRASBO

Ny kontrakt med Indkøbsfællesskabet Nordsjælland

14/10/2021

Trasbo vinder udbud i Nordsjælland

Trasbo A/S har underskrevet aftale med Indkøbsfællesskab Nordsjælland om at være førsteleverandør af tøjvask under fritvalgsordningen til borgere i kommunerne: Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Halsnæs, Helsingør og Hillerød.

Seks af kommunerne har Trasbo allerede samarbejde med, og samarbejdet med Helsingør Kommune er nyt.

”Vi er meget stolte over at have vundet kontrakten hos Indkøbsfællesskab Nordsjælland, så vi kan fortsætte det gode samarbejde med Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Halsnæs, og Hillerød. Vi glæder os samtidig over, at vi nu også skal samarbejde med Helsingør Kommune”, siger direktør Birgitte Trasbo.

Fritvalgsordningen giver hjemmeboende visiterede borgere frit valg mellem to leverandører inden for tøjvask. Trasbo betjener i dag over 3.000 visiterede borgere med tøjvask i de 18 kommuner der samarbejder med Trasbo.

”Tillid betyder alt, når man vasker andre folks tøj. Alle de borgere vi servicerer, får tildelt en fast chauffør, så vi sikrer, at de hver gang møder et kendt ansigt og kan få afleveret og leveret deres vasketøj på en personlig og nærværende måde. Det ved vi, at mange af vores borgere sætter pris på, og vi glæder os over at kunne levere dette i alle syv kommuner”, siger Trasbos vaskeri- og driftschef Søren Holm.

Trasbo er det bedste vaskeri i Danmark, når det kommer til tøjvask for borgere under Fritvalgsordningen. Det viser Teknologisk Instituts seneste Hygiejne-, Kvalitets- og Miljøkontrol for vaskerier. Trasbo A/S har hjemme i Skibby og har cirka 100 medarbejdere ansat. Trasbo leverer udover tøjvask og rens også erhvervs- og privatrengøring samt vinduespudsning for virksomheder og private.