TRASBO har de bedste medarbejdere!

Ikke alene har vi de bedste medarbejdere hos TRASBO, vi har også nogle af de mest trofaste. Derfor fejrer vi jævnligt medarbejderjubilæer. D. 8. oktober 2014 fejrede vi to af vores dygtige medarbejdere, Vibeke Kjærgaard Pedersen og Dorthe Brix Pedersen, som havde henholdsvis 10 og 15 års jubilæum.

Medarbejdertrivsel er et af TRASBOs helt store fokusområder. Vi mener, at det at fejre medarbejderne er en effektiv måde at vise værdsættelse og fremme trivslen og arbejdsglæden.

Stort tillykke til vores to dygtige medarbejdere!


TRASBO får topkarakter

D. 1. oktober 2014 var en stor dag for TRASBO. Den dag modtog TRASBO en Kvalitets- og Miljørapport for 2014 udarbejdet af Teknologisk Institut. Ledelse og medarbejdere hos TRASBO var alle rigtig glade for at vi er Kvalitets- og Miljøcertificerede med topkarakter – dvs. maks. antal point på rapporten. TRASBO fortsætter den gode stil, og vi glæder os over at være i topklasse inden for kvalitet og miljø.


Populært erhvervskvarter i Frederikssund opgraderes

Skibby Nord har fået nyt flot erhvervsskilt. Kunder og leverandører får nu nemmere ved at finde virksomhederne. Der er ligeledes etableret parkeringsplads til lastbiler, så sikkerhed og orden nu er prioriteret. Erhvervsvirksomhederne i Skibby Nord, Frederikssund siger tak for første opgradering.


TRASBO søger flere medarbejdere

TRASBO er hele tiden på udkig efter dygtige medarbejdere. I øjeblikket er vi specielt interesserede i kvalitetsbevidste servicemedarbejdere til at besætte disse to stillinger:

  • Fredensborg/Espergærde: Servicemedarbejder ca. 22,5 timer ugentligt
  • Lynge/Allerød: Servicemedarbejder ca. 17,5 timer ugentligt

Derudover søger vi også:

  • Sommerferieafløsere
  • Servicemedarbejdere til privat rengøring og praktisk hjemmehjælp

TRASBO på ISSA INTERCLEAN-messe

I maj 2014 var TRASBO på besøg i Amsterdam for at overvære ISSA INTERCLEAN-messen, som er Europas mest populære rengøringsmesse. Vi besøger messen for at udvælge de helt rigtige maskiner og produkter for at sikre kunderne en rigtig god service og den bedste kvalitet.

Vi holder hele tiden vores maskinpark opdateret. Det kommer kunderne til gavn, men især også medarbejderne tilgodeses, idet de sikres et godt arbejdsmiljø gennem ny teknologi.


Birgitte Trasbo – produktivitetsambassadør i DI

Birgitte Trasbo Kelvis, direktør for TRASBO A/S, træder ind i Dansk Industris korps af produktivitetsambassadører som 1 af 6 repræsentanter for servicebranchen. Det er et led i DI’s produktivitetsindsats, hvis formål er at være med til at øge produktiviteten i danske virksomheder.

– Hvis vi skal have rettet op på den sløje udvikling i produktiviteten i Danmark, så kræver det, at vi alle sammen tager et ansvar. Derfor er jeg glad for, at over 100 virksomhedsledere har meldt sig til at dele deres værdifulde erfaringer med andre virksomheder. Vi tror på, at deres praktiske erfaringer kan være med til at give andre virksomheder et vigtigt løft, siger adm. direktør i DI Karsten Dybvad.

Ambassadørkorpset bidrager bl.a. med indlæg på konferencer, seminarer og workshops.


Tilbud på vinduespolering?

Forår, sommer og solskin betyder, at det er tid til at få pudset vinduer. Hos TRASBO kan du altid få et godt tilbud på vinduespoleringen.

Vi har 44 års erfaring i rene vinduer, og vore polermestre giver branchens bedste service.

Vi lever af tilfredse kunder. Vi kommer og leverer som aftalt til en konkurrencedygtig pris.

Kontakt os i dag for et gratis og uforpligtende tilbud. Du er også meget velkommen til at ringe på 47 52 74 35 eller sende en mail til trasbo@trasbo.dk.


Page 5 of 7 «...34567