TRASBO overtager akut 126 borgere

TRASBO overtager den tidligere private leverandør i Lejre Kommunes 126 borgere. Kontrakten blev underskrevet torsdag d. 3. marts og opstartes tirsdag d. 8. marts og omfatter hjælp til rengøring og tøjvask til visiterede borgere. TRASBO er en erfaren leverandør af praktisk hjælp under frit-valgs-ordninger og har før været leverandør i Lejre Kommune. I den senere tid har vi gennemført implementeringer af flere opgaver under frit-valgs-ordninger – specielt tøjvask.

— Lejre Kommune har grebet situationen yderst professionelt an, og situationen taget i betragtning, er overdragelsen sket så gnidningsfrit som muligt. TRASBO glæder sig til at samarbejde med Lejre Kommune og levere god service til borgerne, udtaler Birgitte Trasbo Kelvis, direktør for TRASBO A/S.

— Trasbo har tidligere leveret praktisk hjælp her i Lejre. Det er et velkendt og anerkendt firma, og jeg er glad for det samarbejde, vi får med dem nu i denne situation. Jeg er tryg ved dem. Det er nogen, vi kender godt, udtaler Leif Nielsen, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre i Lejre Kommune til Dagbladet Roskilde, d. 4. marts 2016.

Presseklip: Nyt firma klar til hjemmehjælp, Dagbladet Roskilde, d. 4. marts 2016.


2016 starter godt med nye kontrakter

Vores Kvalitets- og Miljøcertificerede vaskeri har vundet endnu en ny kontrakt. Vi er nu leverandør af tøjvask til hjemmeboende borgere i Greve Kommune.

Den nye kontrakt er første skridt på vejen i et 2016, der bliver rigtig spændende for TRASBO. Vi er klar til masser af spændende nye udfordringer og opgaver.

Vask er ikke den eneste afdeling i TRASBO, der oplever vækst. Vores Erhvervsafdeling har også travlt med masser af nye, spændende kunder.


TRASBO godkendt af Dansk Standard

TRASBO er godkendt efter Servicenormen. Servicenormen er rengøringsbranchens blåstempling af servicevirksomheder der har valgt kun at arbejde under ordnede forhold.

I november 2015 fik TRASBO kontrolbesøg af Dansk Standard. Vi er rigtig glade for at kunne fortælle at TRASBO gik rent igennem. TRASBO har sit på det rene og er i stand til at honorere de servicekrav, kunderne stiller. Med Servicenormen har vi dokumentation for at vi kan levere højt kvalificerede ydelser baseret på klart definerede normer.

Der er opstillet en række kriterier for at en virksomhed lever op til Servicenormen. Godkendelseskravene er blandt andet følgende:

  • Økonomiske Attester
  • Kvalitetsstyring
  • Miljø
  • Arbejdsmiljø
  • Personalepolitik
  • Uddannelse

Læs mere om Servicenormen.


2 x 45.000,- til Danske Hospitalsklovne

Danske hospitalsklovne og virksomheden TRASBO indledte et samarbejde omkring virksomhedens 45 års jubilæum. TRASBO donerede 100 kr. pr. vasket dyne og 45% af første måneds omsætning på nye erhvervskunder i kampagneperioden.

Virksomheden og dens medarbejdere har virkelig mærket en kæmpe opbakning fra deres opland, og mange nye kunder har følt for kampagnen. Der er kommet mange positive tilkendegivelser og tilbagemeldinger omkring projektet, som virkelig viser, at vi alle gerne vil være med til at gøre en forskel.

“Jubilæumskampagnen som vi har haft sammen med Danske Hospitalsklovne, har været et fantastisk projekt, hvor det har været helt overvældende, at kunne mærke medarbejdernes glæde og arbejdsindsats omkring et fælles støtteprojekt til fordel for en god sag.” fortæller Birgitte Trasbo.

“En kæmpe tak for den store støtte til Hospitalsklovnenes arbejde med de indlagte børn. Vi er meget taknemmelige over det store beløb som TRASBO, medarbejderne, kunderne og leverandørerne nu har støttet foreningens arbejde med.” udtaler Kenneth Øhrberg, direktør for Danske Hospitalsklovne.


TRASBO-elev scorer 12 i afsluttende opgave

Vores elev Mona Abrahamsen har netop afsluttet sin uddannelse som Serviceassistent med speciale i Virksomhedsservice. Vi er mindst lige så stolte som hende selv over, at Mona fik et rigtig flot 12-tal for sin afsluttende opgave. Stort tillykke fra TRASBO.

TRASBO er godkendt som praktiksted for følgende uddannelser:

  • Serviceassistent / Rengøringstekniker
  • Serviceassistent / Virksomhedsservice
  • Kontoruddannelse med specialer / Administration
  • Kontoruddannelser, generel / Generel kontor

Kunne du tænke dig at være elev hos TRASBO, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning.

TRASBO-elev scorer 12 i afsluttende opgave

TRASBO-elev scorer 12 i afsluttende opgave


Reception

Anne og John Trasbo fratræder for at nyde deres otium. Vi ønsker dem alt det bedste for fremtiden.

Reception

Mange nye kunder hos TRASBO!

Dejlig travlhed i TRASBO. Brøndby, Albertslund og Egedal Kommune har lavet kontrakt med TRASBO om vask af borgertøj. Vi glæder os til at starte og vi pakker opstartsbreve med et stort smil.


Page 3 of 7 12345...»