10 års jubilæum i Vask

I december kunne TRASBO igen fejre et jubilæum. Denne gang havde Birgitte Larsen i afd. Vask 10 års jubilæum.

Der er sket meget i afd. Vask i de senere år. I slutningen af 2012 investerede TRASBO 2 mio. kr. i udstyr til et nyt miljøvaskeri. I februar 2013 blev vi Kvalitets- og Miljøcertificeret for første gang. I 2014 blev vores Kvalitets- og Miljøcertifikat fornyet, og rapporten viste topkarakter uden anmærkninger.

Udviklingen har skabt en god del positiv omtale af TRASBOs afd. Vask. Dette kulminerede i at direktør Birgitte Trasbo Kelvis i oktober 2014 fik lov at holde et indlæg om miljøvaskeriet på DI-konferencen Bæredygtig Bundlinje omhandlende cirkulær økonomi.

I forhold til vækst har 2014 også været et fantastisk år for afd. Vask. I 2014 var vores volumen gennemsnitligt 35 % større end 2013. Vi er sikre på at 2015 også kommer til at byde på spændende udfordringer.