TRASBO godkendt under Servicenormen

TRASBO blev godkendt under Servicenormen januar 2013. For TRASBO, der er en servicevirksomhed med over 40 års erfaring der dagligt beskæftiger 80 medarbejdere, er Servicenormen uden tvivl en udpræget fordel. Vi mener samtidig at Servicenormen vil være en fordel for alle slags virksomheder inden for branchen.

Servicenormen har en stor signalværdi. Den signalerer til kunder, medarbejdere, kolleger i branchen og omverdenen generelt at dette er en virksomhed der er præget af orden, udvikling, faglig stolthed, seriøsitet, troværdighed, ansvarlighed og forbilledlighed. Samtidig fungerer den som en tjekliste. Med Servicenormen kan du sikre dig at der aldrig mangler noget i din virksomheds ‘værktøjskasse’. Den fungerer også som en fællesnævner for de virksomheder, der ønsker at være med til at forbedre branchens ry. Den skiller så at sige fårene fra bukkene.

Vi er sikre på at Servicenormen med tiden vil udvikle sig til at være endnu mere fordelagtig, og TRASBO ser frem til at være en del af denne positive udvikling.